Blærekræft

Blærekræft

Blærekræft

Blærekræft er den mest almindelige malignitet, der involverer urinvejene. I 2020 var det den 10. mest almindelige kræftsygdom med 573.278 nye tilfælde på verdensplan (440.864 mænd og 132.414 kvinder) [1].

Adskillige risikofaktorer er forbundet med udvikling af blærekræft [2-4]. Der er stærke beviser, der forbinder blærekræft med eksponering for kræftfremkaldende stoffer, især brugen af tobak, især cigaretter. Det anslås, at op til halvdelen af alle blærekræfttilfælde er forårsaget af cigaretrygning, og at rygning øger en persons risiko for blærekræft to til fire gange over baseline-risikoen [3]. Derudover er erhvervsmæssig eksponering for kemikalier i forarbejdet maling, farvestof, metal og petroleumsprodukter forbundet med udviklingen af blærekræft [2-4]. Forekomst af genetiske mutationer i nogle kromosomale gener, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af celledeling, fører til tumorer i urinblæren [5].

Blod i urinen, ofte omtalt som hæmaturi, er det mest almindelige første symptom eller tegn på blærekræft [2].  Når der er mistanke om blærekræft, er den mest nyttige diagnostiske test cystoskopi, som kan udføres på en urologisk klinik. Hvis der er mistanke om kræft ved cystoskopi, planlægges patienten typisk til en bimanuel undersøgelse i anæstesi og en gentagen cystoskopi på en operationsstue, således at der kan udføres transurethral resektion af blæretumor(er) (TURBT) og/eller biopsier. Urothelial carcinomer er ofte multifokale - hele urothelium skal evalueres, hvis der findes en tumor. Hvis en højgradig cancer (herunder carcinoma in situ) eller invasiv cancer påvises, har patienten høj risiko for ekstra-blæretumorspredning [6-10].

Sygdomsstadieinddelingen udføres i overensstemmelse med American Joint Committee on Cancer/ Union for International Cancer Control (AJCC/UICC) TNM-klassifikation af maligne tumorer (TNM), hvor T repræsenterer størrelsen eller direkte omfang af den primære tumor, N, graden af spredning til regionale lymfeknuder, og M, fjernmetastase. Kort sagt refererer udtrykket overfladisk eller ikke-muskelinvasiv blærekræft (NMIBC) til tumorer, der ikke strækker sig ind i blærens muskellag og ingen spredning til ydersiden af blæren. NMIBC omfatter in situ cancer (carcinoma in situ (CIS) eller tumor in situ (Tis), små papillære blærekræftformer, der strækker sig ind i blærens lumen (Ta-tumorer), og T1-tumorer, som er overfladiske blærekræftformer, der har spredt sig fra blæren foring (urothelium) ind i laget af bindevæv nedenunder (lamina propria) [11].

Tumorer kan klassificeres baseret på deres histologiske udseende, som 'low-grade' (LG), hvis de ligner normale celler, og 'high-grade' (HG), hvis de virker dårligt differentierede [10, 11].

Ca. 70 % til 80 % af patienter med nydiagnosticeret blærekræft vil præsentere med NMIBC, for det meste Ta (70 % af NMIBC), T1 (20 %) og CIS (10 %). Af patienterne diagnosticeret med NMIBC vil 50-70% vende tilbage, og omkring 10-20% vil udvikle sig til muskelinvasiv sygdom uden behandling [12, 13]. Hos patienter med lavgradig Ta-sygdom er den 15-årige progressionsfri overlevelse 95% uden cancerspecifik dødelighed [14]. Intravesikal BCG anbefales som en førstelinjebehandling for middel- og højrisiko NMIBC efter TURBT i europæiske og amerikanske retningslinjer for at reducere risikoen for tilbagefald og progression og forbedre patientresultaterne [16, 17]. Tilbagefaldsraten efter BCG-intravesikal immunterapi er cirka 40 % [15]. I nogle tilfælde kan gentagelse af BCG-forløb overvejes [18].

For more details, please see the International Agency for Research on Cancer on Bladder Cancer and Saginala et al., Epidemiology of Bladder Cancer, Med Sci (Basel). 2020 Mar; 8(1):15.

References

  1. Global cancer statistics 2020 Accessed Feb 15 2021

  2. Burger et al. Eur Urol. 2013; 63(2):234-41.

  3. Brennan et al. Cancer Causes Control. 2001;12(5):411-7.

  4. Letasiova et al. 2012;11 Suppl 1:S11.

  5. Zhang, X., Zhang, Y.. Cell Biochem Biophys 73, 65–69 (2015).

  6. Monteiro et al. World J Urol. 2019 Jan;37(1):51-60

  7. Woldu et al. BJU Int. 2017;119(3):371-380.

  8. Spiess et al. J Natl Compr Canc Netw. 2017;15(10):1240-1267.

  9. Kamat et al. J Immunother Cancer. 2017;5(1):68.

  10. Babjuk et al. Eur Urol. 2017;71(3): 447-461.

  11. Comperat et al. Eur Urol Focus. 2018.

  12. Sylvester et al. Eur Urol. 2006;49:466–5. discussion 75-7

  13. Fernandez-Gomez et al. J Urol. 2009;182:2195–203.

  14. Herr J Urol. 2000;163:60–2

  15. Cambier et al. Eur Urol. 2016;69(1):60-9.

  16. Babjuk et al. Eur. Urol. 2017 Mar; 71 (3):447-61.

  17. Chang et al. J Urol. 2016; 196: 1021.

  18. European Association of Urology

Accessed Mar 21, 2021.